Om brystkræft

I puberteten udvikles brystet med mælkekirtler og mælkegange. Både mænd og kvinder har mælkekirtler, dog er kvindens meget større og mere udviklede end hos manden, ligesom de kan producere mælk efter fødslen. Et bryst indeholder 15-20 “lapper” af mælkekirtler. Lapperne ligner drueklaser på en lang stilk. Efter graviditet udskiller Kirtelcellerne mælk, der flyder gennem mælkegangene ud til brystvorten. Når man går i overgangsalderen svinder mælkekirtler og mælkegange ind og erstattes delvist af fedtvæv. Brystet indeholder desuden også et bredt drænsystem af lymfekar.

Brystkræft opstår oftest i en mælkegang i brystet. Der kan gå mange år fra brystkræften opstår til man kan mærke en knude i brystet, da det kan tage cellerne nogle år at nedbryde mælkegangens væg og blive til en mærkbar knude.

Kræft er ondartede celler der deler sig uhæmmet. En celle kan udvikle sig og blive ondartet, hvis den bliver udsat for skade. De ondartede celler deler sig uhæmmet og danner en svulst, som ødelægger de omkringliggende sunde og normale celler. Løsrevne Kræftceller, der er vokset ind i en blodårer eller et lymfekar kan blive ført med blodet eller lymfen ud til andre steder i kroppen og metastasere. Disse mikrometastaser kan oftest være vanskelige at opdage og kan forårsage at sygdommen blusser op igen i et andet sted i kroppen. Dette er en af grundene til man bliver tilbudt medicinske behandling, som ved hjælp af blodbanen kan føres rundt i hele kroppen og slå eventuelle mikrometastaser ihjel.

Risikoen for at få brystkræft i løbet af livet er ca. 10% blandt kvinder. Brystkræft er den kræftsygdom der hyppigst forekommer hos kvinder i den vestlige verden. Hyppigheden af brystkræfttilfælde har været stigende gennem mange år, mens dødeligheden er faldende.

om_brystkraeft