Sådan spiser jeg for at opnå balance

27847842_10155083406357115_606133059_n

Efter at have fået diagnosen brystkræft, har jeg forandret utrolig mange ting i mit liv. Jeg har fået flere forespørgsler om at dele ud af de ting jeg har forandret, så det vil jeg i de næste indlæg fortælle jer om.

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om de tanker jeg gør mig ift. min kost.

Overordnet spiser jeg stort set kun økologisk. Jeg holder mig fra komælk og arbejder på at finde alternativer i hverdagen til at erstatte bl.a. ost, som jeg har en svaghed for. I stedet for komælk, bruger jeg plantemælk på mine havregryn og i kaffen. Det bliver oftest havremælken jeg vælger, for at undgå for meget syre i maden.

Derudover prøver jeg at undgå kød, jeg spiser stort set kun vegansk/vegatarisk og til enkelte måltider bliver der suppleret med lidt fisk eller skaldyr. Jeg oplever klart at min krop har det bedst når jeg undlader kød og komælks produkter fra mine måltider. Jeg kan mærke med det samme at jeg får kvalme og bliver utilpas i kroppen efter måltider hvor jeg har indtaget kød eller komælks produkter. Specielt hvis jeg indtager ost og pølse i samme måltid (og jeg elsker ellers tapas).

Som erstatning for kød bruger jeg ofte linser og bønner til at lave bøffer med. Nogle gange bliver det et hurtigt vegansk alternativ fra supermarkedet, men jeg tror ikke på det er sundt at indtage disse erstatninger, som hovedsageligt indeholder soya i store mængder.

Gluten prøver jeg også at undgå, så vidt det muligt. Jeg oplever hurtigt at blive oppustet og træt efter måltider med gluten.

Jeg spiser utrolig meget grønt. Alle farver og former og meget varieret. Jeg stræber efter en så basisk krop som muligt og det er klart de perioder hvor jeg holder mig til overvejende basiske kost at jeg oplever mest velvære og overskud.

Jeg har stort set altid en pose med grøntsags stænger med mig til mine små pauser på arbejdet. Kan man ikke spise stængerne alene, kan en god hummus eller guacamole altid bruges som dip.

Jeg bruger også meget superfood, som bl.a. quinoa, chiafrø, hampefrø, poppede quinoa, spirulina, hvedegræs, chlorella mm. Det kommer jeg gerne i mine salater, smoothies og generelt i min madlavning.

Jeg juicer ofte og er noget jeg holder rigtig meget af. Der er ikke noget bedre end at have en friskpresset juice med til pausen på arbejdet, morgenmaden eller til om eftermiddagen hvor man trænger til fornyet energi. Jeg har en god slowjuicer og juicer ofte en stor portion til 2-3 dage. I mine juicer tilføjer jeg næsten altid som standard meget ingefær, citron og gurkemeje. Specielt en rød juice med rødbede er lige sagen. psssst.. Rødbede øger også iltoptagelsen i vores muskler, som en lille bonus.

En god og effektiv måde til udrensning er også at drikke en masse vand og gerne med frisk citron eller presset bladselleri. Gerne på tom mave. Jeg drikker gerne ½ liter vand om morgenen som det første når jeg står op. Så kroppen kan komme i gang med at udrense. Venter gerne en halv time før jeg indtager andet mad eller drikke.

Ingefær shots er også altid et hit at have på køl. Det kan både indtages som shots, men er også lækkert at tynde op med vand som erstatning for saftevand. Jeg laver gerne mine shots med ingefær og citron. Der kan tilføjes lidt honning til dem, der ikke kan drikke det uden sødme.

Et godt fif er at lave en madplan for nogle dage frem og gerne en uge. Planlægge sine indkøb, selv til de små snacks man vil indtage i løbet af dagen. Har man ikke en juicer, kan dette klart anbefales til at få spist sine restgrøntsager.

Jeg er lige startet med at få mad fra årstiderne – deres veganske måltidskasse. Den første uge har været et hit! Dette kan jeg klart anbefale, specielt hvis man ikke har overskud til at planlægge sine måltider. Måltidskassen bliver leveret til døren med de lækreste råvarer og opskrifter og så det ellers bare at komme igang. Der kan også tilkøbes frugtpose, hvilket jeg har valgt. Alle råvarer smager himmelsk!!

Jeg skal nok dele nogle af mine opskrifter inde på hjemmesiden med hverdags måltider der både er lette at lave og smager fantastisk.

Hvis ikke du er kommet igang med grøntsagerne – hvorfor så ikke starte i dag?