Sådan har jeg det 1 år efter ophør med Tamoxifen

19553106_10154529177722115_1248711954_n

Der er flere der har spurgt ind til min baggrund for at stoppe antihormonbehandling med Tamoxifen, som jeg afsluttede efter 1,5 års behandling i stedet for de 10 år de onkologiske læger anbefaler.

Mit valg om at stoppe med Tamoxifen tog jeg på baggrund af min forringede livkvalitet. Min krop var træt, mine knogler/led/muskler gjorde forbandet ondt, jeg fik hedeture, væskeophobning i kroppen og alt føltes forkert og ude af balance.

Lægerne var selvfølgelig ikke helt enig i, at det var en god ide for mig at stoppe med behandlingen, som på daværende tidpunkt skulle være midlertidigt for at teste om kroppen ville få det bedre. Jeg valgte dog alligevel at tage beslutningen om at stoppe behandlingen og ventede spændt på hvordan min krop ville få det. Jeg havde en klar forventning om at min krop gradvis ville få det bedre og jo, det fik jeg da også efter 3 måneder.

De første uger og måneder var et rent helvede. Alle de symptomer jeg havde haft pga. pillerne blev forværret og jeg fik virkelig afprøvet hvor stor en indflydelse Tamoxifen rent faktisk havde haft på min krop. Jeg måtte til zoneterapi og øreakupunktur på fulde drøn for jeg stod over for en vandretur med POL (Proof of Life, en fantastisk kræftforening jeg træner og rejser med).

Her 1 år efter er jeg virkelig lettet og jeg har fundet min vej. Jeg har stadig smerter og specielt mine led gør ondt, men det er noget bedre end dengang jeg tog Tamoxifen. Jeg har ingen hedeture og væskeophobninger døjer jeg med til tider. Alt i alt føles min krop mere i balance nu og jeg har besluttet ikke at komme tilbage på behandlingen, hvorpå jeg også er blevet afsluttet på onkologisk afd. Så ingen kontroller mere til mig og nu det helt op til mig selv at ”styre showet”. Det jeg faktisk også meget tryg ved og jeg tror ærligt fuldt og fast på, at min krop selv fortæller mig det hvis jeg får kræft igen.

Jeg har flere gange fået bemærkninger på baggrund af mit valg. Der var bl.a. en sygeplejerske på onkologisk der spurgte mig; ”Heidi, vil du nogensinde kunne tilgive dig selv for ikke at have taget behandlingen, hvis du fik tilbagefald”. Jeg fik noget af en klump i halsen, men jeg synes det er meget forkert at sige og tænke sådan. Selvfølgelig ville jeg kunne tilgive mig selv og min krop for at tage den beslutning, som føles bedst for mig. Det bør ingen skamme sig over og jeg ser det kun som en styrke man kan mærke efter i sig selv og handle efter det.

Jeg siger ikke at det er en løsning for alle at stoppe antihormonbehandling. Tror du på det virker for dig – så gør det! Tror du ikke på det gavner dig og stritter alt på dig hver dag du tager pillen og skriger din krop LAD VÆRE – så lad være. Det er min overbevisning. Det handler om at være tryg og finde den løsning der giver en den bedste overbevisning om ikke at blive syg igen og den bedste livskvalitet.

 

Pas på dig selv.

Mærk efter hvad der er bedst for dig og din krop.

Du er din egen krops advokat.

<3