GRATIS MASSAGETILBUD til unge kræftramte

Gerda wesch

Som uddannet massageterapeut med speciale i massage til kræftramte banker mit hjerte altså helt særligt for jer unge med kræft.
Derfor har jeg besluttet at afsætte 1 – 2 gratis massagetider hver uge (afhængig af ugens øvrige aktiviteter) i min klinik i Jyllinge ved Roskilde.

Kom og mærk, hvordan blid, nænsom og omsorgsfuld helkropsmassage/berøring kan være med til at genskabe oplevelsen af din krop som en helhed – som en krop, der finder lindring, indre ro og styrke.
Massagen fører dig ind i en slags frirum, hvor du mærker kroppen i en atmosfære af dyb og helende afspænding.     

Jeg har godt med puder i forskellige udformninger, så det lykkes stort set altid at finde en rar og afslappende stilling til mine kræftklienter. 
Desuden er der et varmetæppe som underlag på briksen til dem, der er kuldskære, og et åbent vindue med frisk luft, hvis man er til det. 
Hvis det ikke gør godt at ligge ned til massagen, kan den sagtens gives med lige så stor effekt i siddende stilling.

Da de praktiske omstændigheder kan være noget anderledes for jer med kræft, end de ellers er for mine klienter, vil det være muligt at få en tid udenfor min almindelige åbningstid (mulighed for at blive kørt hertil mm).
Er du interesseret i at høre mere om tilbuddet eller vil booke en tid, så ring til mig på 40 11 24 81.

Der kan IKKE bookes gratis tid via min hjemmeside til dette særlige formål – kun telefonisk.

Læs mere om mig på min hjemmeside gerdawesch.dk <http://gerdawesch.dk/> 
Du kan også følge mig på facebook: Gerda Wesch – Massageterapeut SA

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Gerda Wesch
Vesttoften 12
4040 Jyllinge