Ny forskning om at være ung og få kræft

12388109_10153175220452115_366651439_n

Unge mennesker, der rammes af kræft, har et stort uopfyldt behov for at tale med sundhedspersonalet om, hvordan sygdommen kan påvirke dem både psykisk og fysisk. Mange er bekymrede, blandt andet for hvad sygdommen kan få af konsekvenser for deres sexliv, men får ikke talt med fagpersoner om det. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som afslører, at sundhedsvæsenet i højere grad bør have fokus på, hvordan de møder unge i forbindelse med en alvorlig sygdom som kræft.

-“Undersøgelsen sender et tydeligt signal om, at unge har behov for at tale mere systematisk om de ting, som kan følge med at have en kræftsygdom. Generelt er de tilfredse med selve kræftbehandlingen, men sundhedspersonalet bør blive bedre til at møde de unge og forstå deres helt særlige behov, som ikke er de samme som hos en 60-årig kræftpatient”, udtaler Tina Brændgaard Nissen, der er projektleder i Ung kræft.

Læs en artikel om undersøgelsen her:
https://www.cancer.dk/nyheder/unge-kraeftramte-tal-med-os-om-livet-og-om-sex/

Læs mere om selve undersøgelsen her: https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/6/5166/1450034259/at-vaere-ung-og-faa-kraeft-2015.pdf