Syre-base balancen

ph_balance

Syre-base balancen har gennem tiden været baggrund for masser af disktioner. Men med tiden har flere og flere opdaget, at syre-base balancen er en konsekvens af kostens sammensætning.

Af: Frede Damgaard

Er syre-base balancen relevant, ja det mener jeg – efter de 40 år i branchen, hvor jeg også har arbejdet med dette, og har gode erfaringer dermed. Samtidig har det været spændende at følge, hvad der i disse år er sket. Først har der været mange diskussioner om dette, hvilket  er helt normalt, når nye teorier opstår. Men pudsigt er det, at der til stadighed kommer flere og flere betragtninger og ganske almindelig biokemi og undersøgelser på bordet, der underbygger teorierne.

Helt tilbage i trediverne, fremlagde den svenske biokemiker Dr. Ragnar Berg sin syre-base teori. Hans opfattelse af syre-base balancen er dog blevet underkendt og diskuteret meget siden, men med tiden har flere og flere dog opdaget, at syre-base balancen er en konsekvens af kostens sammensætning.

Nogenlunde samtidig fik den tyske forsker Otto Warburg Nobelprisen for sin forskning i kræftceller. Han havde fundet ud af, at kræftceller kun kunne forekomme i iltfattigt blod. Buttom line af den Warburgske teori er, at kræft skyldes mangel på ilt i kroppen.

PH værdien i blodet skal helst ligge mellem 7,38 og 7,42, og kroppen optager ilt langt mere effektivt, når miljøet er basisk ( niveauer fra 7,0 og opefter). Et surt miljø med pH niveauer fra 7,0 og nedefter kan mindske iltindtaget. Et afbalanceret kropsvæv kan iflg. Warburg optage op til 1000 gange mere ilt, i forhold til for surt væv med en pH værdi på f.eks. 4,5.

Herhjemme i Danmark, var det først og fremmest Julia Vøldan, der fremlagde hendes erfaringer med syre-base balancen. Selvom hun selv blev syg, af gentagne slås kampe om hendes teorier, og døde af dette, så hjalp hun mange mennesker på vej, og hendes teorier har delvist levet videre.

Siden skrev Biolog Niels Erik Jensen i Bio-information om teorierne og biokemien bag syre-base balancen. Efter dette kom der en bog og ’Syre-base balancen i krop og kost’ på Høst & søn, af kostkonsulent Rie Møller, som bl.a. skriver.

’En forståelse for samspillet mellem krop og kost har stor betydning for vor trivsel. Kendskab til kosten og dens syre-base egenskaber, fjernelse af stress og andre belastninger, kan føre til en bedre hverdag. Men, at fungere godt er sjældent et privilegium, man får forærende’. I bogen beskriver hun biokemien bag syre-base balancen. Syre-base balancen er den kemiske balance, som er reguleret af kroppens evne til omsætning og udskillelse af syrer og baser. Kosten har betydning for syre-base balancen, og derfor er det vigtigt, at det rette forhold er tilstede mellem de syre- og basevirkende fødevarer.

Det primære sundhedsrelaterede problem er den manglende evne til udskilning af syrer. Når de ophobes i kroppen, kan det give sig udslag i forskellige lidelser som væskeansamlinger, hovedpine, eksem, kroniske mave problemer, gigt og immunsvækkelser på længere sigt. Ved at lave om på kosten, så man anvender mere basevirkende fødevarer, vil kroppen også tilføres flere mineral og sporstoffer. Det er den energi- og mineralmæssige sammensætning i maden, der er udslagsgivende for, om maden er syre- eller basevirkende, ikke om det er surt eller ej. Det er afgørende, hvordan forbrændingsprodukterne påvirker urinens surhedsgrad.

De forskellige fødevarer indeholder mineraler og det er disse, som syrerester binder sig til. De mineraler, der er med til at danne base, er calcium, kalium og magnesium. Typisk findes de i grøntsager og frugter. De mineraler, der er med til at danne syre, er fosfor, svovl, kisel og klor. Omsætningen af kulhydrater giver en neutral reaktion i urinen, hvorimod fedt og protein giver en sur reaktion i urinen, da de indeholder svovl-  og fosforholdige forbindelser.

Yderligere påvirker disse syre- og baser blodets pH værdi, og kræver gode stødpude/ buffersystems egenskaber, da stødpude/ buffersystemet regulerer syre-base forholdet. Det, der ikke kan reguleres dermed, stiller store krav til nyrerne, og det der ikke udskilles, ophobes i bindevæv.

En af betingelserne, for at kosten er optimal er, at der er ligevægt mellem syre-dannende og base-dannende stoffer i kosten. I blod og celler skal vi have en bestemt surhedsgrad (pH). Den reguleres via buffersystemet indenfor snævre grænser med bikarbonat, som skubber overskyende syre ud i bindevæv. Det handler ikke nødvendigvis kun om blodets- og urinens pH værdi, men også bindevævets pH værdi.

I bindevævet foregår der en del af immunforsvaret i det organiske matrix. Er der for meget syre ophobet i bindevævet, kan der opstå inflammationer pga dannelse af bl.a. nogle leukotriener, cytokiner og prostaglandiner. Inflammationer er grundlag for stort set alle af vores livsstilssygdomme, hvorfor syre-base reguleringen er af største vigtighed.

Hvis det ikke slår til, må syrerne forblive i kroppen. For ikke at beskadige de mest livsvigtige funktionsceller, opmagasineres syrerne på de mindst livsvigtige steder. Dette medfører ganske vist nedsat vitalitet eller sygdom, men organismen overlever.

Siden kom Eva Lydeking-Olsen med ’Optimal Næring’ på forlaget Klitrose. Her giver Eva Lydeking-Olsen oplysninger om syre-base balancens vigtighed.

Yderligere har Anette Harbech Olesen beskrevet  syre-base balancen ganske godt på: http://www.madforlivet.com/bloggen/318-syre-base-balance.

Også Cand.pharm., Ernæringsterapeut Mia Damhus, skriver i sin bog ‘Andre boller på suppen’, forlaget CET, om syre-base balancen, en bog der omhandler functional medicine og et troværdigt behandlingsparadigme: Invitation til debat om offensiv kostintervention som behandling af kronisk sygdom, hvor også et bredere syn på syre-base balancen i kosten bliver nævnt. Hun citerer bl.a. forfatterne (Pizzorno et al), som konkluderer:
“Den tilgængelige  forskning giver et uafviseligt billede af, at kost-induceret acidose, men ikke acidæmi, er et virkeligt fænomen og har en significant, klinisk, langtids patofysiologisk effekt, som burde genkendes og potentielt modvirkes med kostmæssige tiltag.” Pizzorno J, Frasetto LA, Katzinger J: Diet-induced acidosis: Is it real an clinically relevant? BJN 2010;103:1185-1194.

Yderligere skriver Mia Damhus i sin bog: Det vil altså sige, at en kost, som vedvarende skubber til buffersystemerne og trækker på kroppens base-reserver ganske vist ikke giver akut sygdom, men over tid kan bidrage til det samlede sygdomsbillede.

Fælles er, at det er kostens indhold af protein, der regnes som det mest syredannende, og planteemnerne, som regnes for mest basedannende.

I den udenlandske ernæringsverden, er det bl.a. ernærings fysiolog Jeffrey S. Bland, PhD, FACN, CNS, der bl.a. skriver i sin bog: “The Disease Delution “, 2014 – om afgiftning, hvor vigtigt base er for at afgifte kroppen, specielt kalium, hvilket jo netop er en stor del af grøntsager og frugt – og til regulering af syre-base balancen. Det daglige kost bør være basedannende fordi indtaget af syredannende madvarer reducerer nyrernes kapacitet til at udskille vandopløselige gift- og fremmedstoffer. En idé er at drikke 1000 mg kaliumcitrat opløst i vand efter hvert måltid for at fremme baseindholdet i kosten.

Patrick Holford, BSc, DipION, FBANT, NTCRP, er en pioner i nye tilgange til sundhed og ernæring. Optimum Nutrition Bible. 2005

I Prescription for Nutrtional Healing af James F. Balch, M.D og Phyllia A. Balch, C.N.C beskriver også vigtigheden af syre-base balancen. Ligeledes skriver Michael T. Murray. N.D og Joseph Pizzorno. N.D. I flere af deres skrifter om syre-base balancen.

Andre betragter syre-base balancen ud fra PRAL – værdiernes påvirkning af syre – base påvirkning fra fødevarer. En opløsnings surhedsgrad defineres normalt med pH-systemet. En pH-værdi på 7 betyder neutralitet, mens pH-værdier over 7 op til 14 indikerer base, og pH-værdier under 7 indikerer syre.

To tyske forskere fra Forschungsinstitut für Kinderernährung i Dortmund har udviklet et andet system, som bruges til at fastsætte syre/basepåvirkningen i kroppen ved indtagelse af en fødevare. De kalder systemet PRAL, som er en forkortelse af “Potential Renal Acid Load per 100 gram”. Oversat til dansk betyder det: Potentiel syrebelastning af nyrerne pr. 100 gr.

Ved at måle hvor stærke syrer eller baser, der udledes gennem urinen ved indtagelse af en fødevare, så kan man fastslå denne fødevares syre/base-påvirkning. Negative PRAL-værdier angiver base-dannende fødevarer og positive værdier er syre-dannende fødevarer.

Generelt får vi alt for mange syredannende fødevarer. Spis derfor flest fødevarer med negative PRAL-værdier. Bemærk, at mejeriprodukter er syredannende. Især oste (særligt skimmeloste og lagrede oste) har de højeste PRAL-værdier.

Remer, T og F. Manz: Potential renal acid load of foods and its influence on urine pH. J Am Diet Assoc 1995; 95:791-797. På: http://www.komaelk.dk/pral.html kan du se hvordan de forskellige fødevarer påvirker din syre-basebalance i forhold til PRAL-systemet

Hvis din organisme har god evne til at regulere syre-basebalancen, kan du selvfølgelig spise/tåle mere syre-dannende kost. Organismens evne til at regulere syre-base-balancen er større, hvis du er psykisk velafbalanceret, får rigelig motion, søvn og frisk luft.

Så uanset de store videnskabelige – eller manglende beviser, er der noget der tyder på, at syre-base balancen overlever, og er funktionel. Måske vil det, vi tror på i dag, være videnskab om nogle år, men hvorfor vente, når det erfaringsmæssigt har vist sig at hjælpe mange mennesker. Alle teorier kan diskuteres, og bliver det, men er det sandheden – det vil kun tiden vise os? At stoppe udviklingen med evige diskussioner, om ret – og videnskab, skaber ingen udvikling – kun stagnation!

Klart er det, at de base dannende fødevarer, har mange andre positive egenskaber, de indeholder en god del vitaminer, mineraler og sekundære plantenæringsstoffer, hvilke alle er vigtigt for sundheden også.

I hvert fald findes der mange referencer på videnskabelige artikler, nogle oven i købet på PUBMED, hvilket er et af de mest accepterede videnskabelige forum, at få publiceret sine artikler på. Håber dette giver en dybere indsigt.

Yderligere Kilder:
uio.no/syrebase
1. “The Acid-Alkaline Diet for Optimum Health: Restore Your Health By Creating pH Balance in Your Diet,” 2nd Ed.; Christopher Vasey, translated by Jon Graham; 2006
2.Damgaard, F: Syre- base balansen kompendium.
4. Sanum-Kehlbeck (2000): Health and Recuperation: It’s a matter of being properly informed. www.sanum.com/43/literature
5. Myhre T: Kroppens syre- baseforhold – et kontroversielt tema. veg-veg.no/
6. Collier, R: Acid – Base Regulation, A Fundamental Process in the Organism: Nutritional and Lifestile Errors are Decisive Factors.
7. www.alternativ.no
8. Lohman M. (2012): Das Saure-Basen Kochboch
9. Schalfenberg, G. K. (2012: The Alkaline diet: Is there Evidence that an Alkaline pH Diet Benefits Health? The National Center for Biotechnology Information: www.ncbi.nlm.nih.gov/
10. Ströhle A, Hahn A, Sebastian A. (2010): Estimation of the diet-dependent net acid load in 229 worldwide historically studied hunter-gatherer societies. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
11. http://www.loganmd.com/Docs/_Acid-Alkaline%20Balance%20Bone%20Health.pdf

Med håb om, at dette kan hjælpe mange mennesker videre på vej til en bedre helse.

Frede Damgaard
Ernæringsterapeut DET
Biopat/ Naturopath ibm
Phytoterapeut