Anette Søgaard, 36 år

IMAG0263

Det hele startede den 9. April 2015, da jeg skulle ind og have svar på nogle biopsier og scanninger på Aalborg sygehus. Jeg havde fået at vide af min egen læge, og den første læge der undersøgte mig på sygehuset, at det nok var betændelse, men de ville lige tage nogle prøver for at være sikre. Jeg fik noget af et chok, da lægen fortalte, at det var brystkræft. Jeg havde min kæreste med derind, hvilket var heldigt da jeg gik helt i sort. Jeg hørte svaret fra lægen og derefter hørte jeg ikke hvad de ellers fortalte mig den dag. Det var en meget hård dag, men vi fik snakkede tingene godt igennem. Status var, at jeg ikke kunne gøre noget ved, at jeg havde fået kræft. Så må man bare prøve at komme på bedst muligt måde, igennem forløbet.

Jeg blev pet CT scannet en uge efter og der viste det sig, at kræften havde spredt sig til min brystmuskel, lymfer i brystbenet og lymferne i armhulen og min knude i bryster var ca 10 cm. Så jeg skulle havde 8 gang kemo, operation og til sidst 30-35 ståler. Jeg var meget spændt på kemoterapien, fordi jeg havde hørt at rigtigt mange bliver syge af de fire første, men den var heldigvis ikke så slem ved mig. De fire næste skulle være rigtig slemme med ledsmerter, og dem kunne jeg klare med panodil.

Efter de tre første kemoterapi blev jeg scannet og fik lavet mammografi, fordi knuden var så lille, at de ikke kunne mærke den mere og det viser sig, den er på størrelse med en hasselnød. Det var jo dejligt. Jeg fortsatte med de næste kemoer og inden den 8. skulle jeg have lavet en CT og MR scanning. De viser, at der ikke er mere kræft tilbage og lægerne er meget overrasket over, at det er gået så godt. Jeg skal stadig opereres, fordi en gentest har vist, at jeg har BRCA1 genet. Lige nu er de ved at finde ud af, om min mors vævsprøver kan bruges til at teste for BRCA1. Jeg mistede min mor for 11 år siden. Hun døde af lungekræft. Jeg har valgt at få fjernet begge bryster og mine æggestokke. Derudover skal jeg skal have 25 stråler til sidst, også skulle jeg være frisk igen.

Da jeg har arbejdet meget med personlig udvikling i de sidst 3 år, ved jeg hvor vigtigt det er at se positivt på tingene, også selvom, at det er noget så alvorligt som kræft. Lægerne siger, at min positiv indstilling og den måde vi har taklet min sygdom på, har været med til at slå kræften.

Derudover, har jeg gået på et forløbe ved Kræftens Bekæmpelsen, som hedder Krop og Kræft. Det er et tilbud man får, når man er i kemobehandling på Aalborg Sygehus, og det kan varmt anbefales. Man træner fire gang om ugen, både cirkeltræning og løber ude i naturen, og man kan få svar på en masse ting, fordi der er tilknyttet sygeplejersker og fysioterapeuter.

Jeg har været meget aktiv igennem hele min kemobehandling, fordi det er meget vigtigt at komme ude og bevæge sig, også selvom man har kvalme og ledsmerter. Jeg har bla. gemmeført et 5 km løb mens jeg fik kemo, samt gået til mindfullness og yoga.

Jeg har i mit behandlingsforløb taget kosttilskud, som bla. Balance olie og beta glucan. Derudover har jeg ændret mine kostvaner og jeg har f.eks spist chokolade med højt kakaoindhold, mange tomater og spist mange grov grønsager. Så har jeg også drukket 1 dl vand, med citron og natron en gang om dagen.