Computerprogram skal udpege kvinder, der er i højrisiko for at få brystkræft

5347580266_f1bd0f238d_b

Danske forskere er ved at udvikle et computerprogram, der kan udpege de kvinder, der har særlig høj risiko for at udvikle brystkræft, og hvor kræften kan være svær at se ved en mammografiscreening. Håbet er, at programmet kan medvirke til at forbedre screeningsprogrammerne til gavn for disse kvinder.

Professor Mads Nielsen ved Datalogisk institut på København Universitet, håber at det nye computersystem kan hjælpe kvinder med tæt brystvæv. De har en større risiko for at udvikle kræft, og kræften kan desuden være svær at se ved en mammografi, pga. det tætte væv.

Mads Nielsen har sammen med en række andre forskere, netop afsluttet et forskningsprojekt, støttet af kræftens bekæmpelse. I forskningsprojektet ser de på, om man kan lære en computer at genkende de kvinder, der befinder sig i den særlige højrisikogruppe.