Plan for de næste 14 dage

IMG_1168

Her er lige en plan for mine kommende 14 dage..

Mandag d.5 – 8.30 krop og kræft cykel max test.. Her måles muskelstyrke og kondition samtidig..
Samme dag 11.30 skal jeg på Skejby til genetisk samtale og få af vide om jeg har en mutation i BRCA generne.. Man får en % på hvor store chancerne er for at kræften kommer igen og snakker om eventuel forebyggelse i form af at fjerne højre bryst også.. Derudover hvis jeg har BRCA gen mutationen, kan jeg også risikere at gå æggestokkræft, så der er lidt overvejelse i den forbindelse der skal gøres – puha, hvor frygter jeg den samtale!!

Tirsdag d.6 – 12.30 MUGA scanning af mit hjerte. En test på min hjertets pumpefunktion, da jeg snart opstarter Herceptin behandling (som kan nedsætte pumpefunktionen mm).

Onsdag d.7 – 8.45 første dag i krop og kræft, hvor jeg skal møde de andre kemoramte patienter og vi allerede ligger hårdt ud med motionen ?.. Bliver spændende!!

Torsdag d.8 – psykolog

Tirsdag d.13 – blodprøver, min første Herceptin behandling med 6 timers observation for allergisk reaktion, i mellemtiden er der læge samtale og min første kemo med tax.. Hvilket jeg er mege spændt på.. Jeg skal have handsker og sokker på der har været frosset ned til -25 grader på imens jeg får min kemo, for at mindske blodgennemstrømningen til hænder og fødder – denne kemo kan nemlig give nerve påvirkninger som kan forblive som skader bagefter.. (Håber jeg virkelig ikke jeg får) ?..

Ellers kommer jeg til at gå til krop og kræft 4 gange om uge 8.45-12 ca .. Som er et hold der dyrker intensiv motion i 6 uger ?.. I tidsrummet er der også afspænding og massage ..

Jeg giver en opdatering imorgen om resultatet på den genetiske samtale .. Vi krydser alt hvad vi kan for at jeg ikke har BRCA 1 eller 2 og at jeg “bare” blev ramt af lynet …

God dag allesammen ?